ForsideAlufælgeStålfælgeDækKontakt

Alufælge - den komplette guide

Af Jens
Publiceret i Alufælge
kan læses på 20 min
Alufælge - den komplette guide

Alt om alufælge - undgå at dine nye alufælge bliver til en fælde. Vi har samlet alt hvad du har brugfor at vide når du skal ud og købe nye alufælge, eller du skal vedligeholde dem du har. Hvis du scroller lidt ned ser du indholdsfortegnelsen så du hurtigt kan hoppe til den sektion du har brug for.

Find alufælge til din bil her

Den hurtige bil er god at have, men for at gøre kørslen til en sikker oplevelse, skal man også have de rigtige dæk og især de rigtige fælge. Fælge har modsat deres rygte større betydning end at være dekorativt pynt, men udvalget og teknologien bagved kan være svær at gennemskue. Vi giver dig her den ultimative guide til alufælge, hvor vi også vil komme ind på tilbehøret til alufælge og andre aspekter omkring fælge.

I den første sektion vil vi forklare hvad en alufælge er, hvilken betydning den har og fordele, ulemper. I anden sektion finder du tips til at vælge de rigtige alufælge og til sidst en sektion om at hvordan du vedligeholde dem.

Alufælge

Alufælge får bilen til at se mere lækker ud!
Alufælge får bilen til at se mere lækker ud!

Hvad er en alufælg?

Du er nok ikke i tvivl om at en fælg er den midterste ringformede del af et hjul, der bruges på forskellige køretøjer, heriblandt biler. De to mest brugte materialer er stål og aluminium, deraf navnene alufælge og stålfælge. I denne artikel har vi dog fokus på alufælge, men sammenligner de to typer med hinanden.

Markedet for alufælge er enormt, du kan få uendeligt mange farver og designs, så der er helt klart noget for enhver smag. Men ud over æstetikken så er der meget andet der har betydning for hvilke alufælge du skal vælge.

Alufælge findes i uendeligt mange forskellige designs
Alufælge findes i uendeligt mange forskellige designs

Alufælge består ud over aluminium af magnesium og andre ikke-jernholdige metaller der tilsammen bidrager til at styrke aluminiummet, reducerer fælgens vægt samt øger dens styrke og holdbarhed. Den opbygning gør fælgen mere responsiv, giver en bedre bremseevne og lader bilen accelerere hurtigere. Det anvendte aluminium er lettere end stål, og derfor er størrelsen af den vægt på bilen der ikke understøttes af affjedringssystemet reduceret. Endelig er det en kosmetisk gevinst for både hjul og bilen, så i dag er alufælge kort sagt et uundgåeligt begreb i bilverdenen.

Hvorfor ønsker jeg mindre vægt på mine fælge? Jo lavere vægt dine hjul har jo bedre køreegenskaber har bilen, fordi kontakten til vejen forbedres. Det er det man kalder den “uaffjedret vægt”. Lavere vægt giver også bedre brændstoføkonomi og kortere bremselængder.

Den uaffjedret vægten er, dæk + fælg + bremser + halvdelen af hjulophængets bærearm. Og jo lavere den vægt er jo bedre bliver køreegenskaberne i din bil. Den eneste del du let kan ændre på er vægten på fælgen.

Markedet for alufælge er kæmpestort da næsten alle nye biler leveres med dem. Men mange vil gerne sætte et personligt præg på bilen og det gør de fleste med nøje udvalgte alufælge med et look som de fabriksmonterede ikke giver. Men det kan være svært at finde ud af, hvad man skal købe. Hvor skal man starte med at lede, hvad skal man kigge efter, hvorfor skal man overhovedet skifte til alufælge, hvilken størrelse skal man vælge, skal der købes ekstraudstyr? Listen over spørgsmål er alenlang, men der er helgvis hjælp at hente her hos os bare læs videre, specielt i sektionen om hvordan du vælger dine alufælge er der hjælp at hente.

Vidste du at Alufælge er en næsten 100 år gammel opfindelse? I 1924 brugte Bugatti dem for første gang i bilen Type 35, hvor de byggede fælge og bremsestyring sammen. Alufælgene gav bilen en vægtreducering, så den blev hurtigere at køre i.

De første alufælge på en bil er på Bugatti Type 35
De første alufælge på en bil er på Bugatti Type 35

Teknikken i alufælge

En bil er et teknisk mirakel sammensat af teknik og videnskab, hvis fornemmeste opgave er at bringe sine passagerer så hurtigt og sikkert som muligt fra A til B. Her spiller alle bilens komponenter en rolle, men bremserne er sammen med hjulene de vigtigste sikkerhedskomponenter. Hvis ikke bilen kan stå fast, så er resten ikke meget bevendt. Dæk og dermed fælge er derfor essentielle for bilens kørsel og sikkerhed. Ud over at skifte dæk efter vejrforholdene bør man også skifte fælge.

Der er rigtig meget teknik i at vælge de rigtig alufælge og tilhørende dæk. Men heldigvis tilbyder de fleste webshops pasnings garanti så du er sikker på at de fælge du modtager også passer på din bil.

Hvis du selv skal vurdere om en fælg passer på din bil skal du kigge på elementerne her under. Der er indgraveret en række tal og bogstaver i alle fælge, normalt på bagsiden, så du kan ikke se dem hvis fælgen sidder på bilen.

Et eksempel på hvilke tal du finder på en alufælg finder du her under.

  1. Bredde i tommer: “7”
  2. Hornprofil: “J”
  3. Diameter: “15”
  4. Profiltype: “H2”
  5. Indpresningsdybde: “35”
  6. Fabrikat: “BBS”
  7. Produktionsland: “Germany”

alufaelge markeringer

Det er dog ikke det eneste der har en betydning for om fælgen kan sidde på en bil. Der er også Pitch Circle Diameter (PCD) og størrelsen på center hullet.

Bredde: Fælgens bredde i tommer

Diameter: Fælgens diameter i tommer.

Nav: Størrelsen på hullet i midten af fælgen. På bilen er der et nav som skal passe ind i hullet, så det skal være større end navet på bilen. På alufælge kan man bruge centreringsringe til at få hullet til at passe hvis det er for stort i fælgen.

alufaelg dimensioner

PCD: Er angivelsen af antal huller til bolte + diameteren på den cirkel de sidder i. Det kræver en hel tegning for sig selv at forklare.

boltcirkel

Nogen af tallene skal passe helt præcis når på din bil, hvor andre skal passe indenfor et interval. Derfor er det en god ide at bruge de søgemuligheder som findes på de forskellige hjemmesider som sælger fælge når du skal finde de rigtige. Så er du nemlig sikker på at du får de rigtige, første gang.

Som ovenstående har vist er køb af alufælge et meget vigtigt valg og ret kompliceret. De fleste vælger fælge baseret på udseende og design, men som ovenstående har vist har det stor betydning for bilens kørsel og sikkerhed, så man bør aldrig vælge dem for det ydre alene. Selvom de fleste bider mærke i udseendet, er en fælg meget mere end det.

Flere fagfolk i bilbranchen advarer direkte mod at købe billige og brugte fælge samt fælge der ikke er udviklet til ens egen bil. Afstandsringe og bolte leveres normalt sammen med fælgene, så det hele passer perfekt til bilen. Men hvad skal man så kigge efter når man er på udkig efter alufælge? De fleste bilejere ved, at bolthuller og afstanden mellem hullerne i fælgene skal passe, men mange tror fejlagtigt at fælge blot kan centreres i boltene. Men det gør at boltene sidder løst, og fælgene ødelægges, inden det hele falder af og går i stykker. Endelig skal indpresningen også være den rigtige og må ikke ændres, da den er afhængig af fælgens bredde og dermed forskellig fra bil til bil.

Fælgens indpresningsdybde viser, hvor langt inde eller ude fælgen sidder i forhold til fælgens midtpunkt. Denne indpresningsdybde skal være rigtig, da den i modsat fald vil få hjulet til at røre ved skærmens yderkant eller støddæmpere. Dybden afhænger af fælgenes bredde og dækkenes størrelse, men den kan altid findes på fælgene. Jo højere mål, jo dybere er fælgen.

Endelig skal man kigge på boltcirklene. Det handler om hvor mange bolthuller fælgen har og dens diameter, f.eks. vil 4x100 betyde 4 bolte med en cirkeldiameter på 100 mm. Cirkeldiameteren måles mellem 2 bolte henover centerhullet.

Hvis man endelig beslutter sig for at købe brugte fælge, vil man ofte være nødt til at skifte bolte og eller møtrikker, da ikke alle biler benytter de samme. Hvis man ikke anvender de rigtige, vil boltene gå løs under kørsel og kan i værste fald få bilen til at brase sammen og skabe trafikuheld med store skader til følge. Hvis man køber sine fælge brugt, bør man som minimum få dem samt nye bolte monteret af en professionel på et dækcenter, et værksted eller biludstyrsforretning for at sikre en ordentlig kvalitet. Er størrelsen blot 1-2 mm. for lille eller stor, vil hjulet kunne rykke sig løst.

Der er med andre ord mange detaljer der skal passe sammen for at få dækket både hjulenes, bilens og egne behov ind. Men der er mange fordele ved at sætte sig ind i det og vælge de rigtige.

Betydning af alufælgens vægt

Fælgens vægt har indvirkning på bilens ydeevne, da hjulet (fjedre og dæk) er en uaffjedret masse som er underlagt overførselsenergien og rotationsenergien der sørger for at det hhv. kører fremad og drejer rundt. Den uaffjedrede masse er den del af bilen der følger vejens bevægelser, dvs. blot få kilo uaffjedret masse svarer til flere kilos affjedret masse. Så det er med at holde den uaffjedrede masse så lille som mulig.

Jo tungere og større et hjul er, jo mere kraft og energi skal det bruge for at blive sat i bevægelse eller for at bremse denne bevægelse, da det har en kæmpe mængde energi i sig kaldet inerti. Omvendt vil begge være nemmere med et lettere hjul grundet mindre inerti. Det vil også have betydning for bilens brændstofforbrug, da det afhænger af den krævede energi for acceleration. Her vil et let hjul som beskrevet kræve mindre energi.

Alufælge har større performance end stålfælge
Alufælge har større performance end stålfælge

Om sommeren er det vigtigt at formindske den uaffjedrede masse på bilen, der forbedrer accelerationen og bremseevnen samt giver et mindre brændstofforbrug. Om vinteren er det vigtigt at bilen ligger godt på vejen, og derfor anvendes der ofte tungere hjul her, da det er med til at gøre bilen mindre responsiv hvilket kan være en fordel om vinteren. Det er derfor mange anvender de tungere stålfælge om vinteren og alufælge om sommeren.

Dog er fælgvægt ikke den eneste faktor der påvirker bilens ydeevne – ligeledes spiller fælgenes stivhed og varme håndtering en stor rolle. Når det kommer til stivhed, vil det give en bedre køreoplevelse, jo stivere fælgene er, da det gør at fælgen flexer mindre. Jo mere fælgen flexer jo mere går det ud over dækket, så mere flex = mere slid. Dog er det ikke noget du skal bekymre dig særlig om over under normal kørsel.

Metal fungerer også som varmeleder, og her er aluminium glimrende. Det øger spredningen af den producerede varme i bremserne ved opbremsning, og dermed reduceres risikoen for overophedning. Igen ikke noget du vil opleve ved normal kørsel.

Vidste du at Det vi i dag kender som alufælge oftest har været fremstillet af en legering af aluminium eller magnesium, dvs. en blanding af metal og andre elementer? De tidlige modeller fra 1920´erne var lavet af magnesiumlegeringer. Disse kunne “strækkes” mindre end moderne modeller, og de havde derfor meget mindre fleksibilitet og blev derfor hurtigt skæve. Disse modeller blev kendt under navnet MAGS, men i 1960´erne blev der udviklet mere sikre og eftergivende modeller. Disse var billige, stærke og lette og skabet reelt det marked vi kender i dag for alufælge.

Alufælge eller stålfælge?

Som allerede nævnt skelnes der ofte mellem alufælge og stålfælge. Tidligere brugte alle biler stålfælge, men de havde often en uhensigtsmæssig form, var lavet af materialer der ofte rustede og derfor ikke holdt længe. Disse var grundene til at man begyndte at bruge aluminium, som i dag er det mest anvendte og giver den bedste kørselsoplevelse, selvom også stålfælge har fået en mekanisk makeover gennem årene.

Stålfælge er ikke så kønne som alufælge
Stålfælge er ikke så kønne som alufælge

Den primære grund til at folk vælger alufælge frem for stål er prisen. Stål er bare et billigere materiale end aluminium. Der ud over er stålfælge lettere at vedligeholde, stålfælge kan ofte bankes ud hvis de får buler eller andre skader. Alufælge kan der ikke gøres meget ved hvis der kommer skader på dem. Der ud over forbedre alufælge køreoplevelsen og bilens samlede udseendet. I stedet for sorte stålfælge får hele bilen et løft med alufælge. Man vil dog altid kunne bytte stålfælge ud med alufælge, hvis blot man sørger for at få en med de rigtige dimensioner.

Alufælge vejer mindre end stålfælge, så der er også et mindre brændstofforbrug ved at vælge dem over stålfælge. Men det afhænger igen af fælgenes størrelse - jo større de er, jo tungere og jo mere brændstof vil bilen bruge.

Skal alufælge købes sammen med dæk?

Som allerede nævnt anbefales vi altid at skifte mellem vinter- og sommerdæk for sikker og stabil kørsel, og det anbefales også skifte mellem fælge. Ønsker man større alufælge end de originalt monterede, vælger man ofte dæk med en lavere profil for at sikre den samme rulleomkreds. Her kan man med fordel købe dæk sammen med passende fælge.

Maskine til dæk montering
Maskine til dæk montering

Du kan ikke selv tage dæk af alufælgene, der skal en special maskine til. Derfor er det en fordel at have et sæt fælge til sommerdækkene og et andet til vinterdækkene, så kan du nemlig let skifte dem ud når vejret kræver det.

Vidste du at Biler engang altid blev solgt med reservedæk? Dette stoppede man med for at begrænse bilens vægt, og i stedet kan man nu købe reservedæk til både vinter og sommer samt forskellige fælge og andet ekstraudstyr.

Fordele og ulemper ved alufælge

Der er mange grunde til at bruge penge på et par gode alufælge. Det er en investering der hurtigt har tjent sig ind og som allerede nævnt giver en mærkbart forbedret køreoplevelse på flere planer. I dag vælger langt de fleste bilister brede og store dæk, hvor alufælge giver fordele i trafikken. Nedenstående er de største fordele og ulemper ved alufælge:

Fordele

  • De giver en bedre afledning af varme fra bremserne
  • Man kan give hele bilens udseende en fantastisk makeover og flottere fremtoning
  • Ved brug af brede dæk giver de en kortere bremselængde og et bedre vejgreb
  • Den lavere vægt giver en bedre brændstoføkonomi
  • Hurtigere acceleration på grund at den lavere vægt

Ulemper

  • De kræver meget rengøring og vedligeholdelse
  • Højere pris end stålfælge

Selvom alufælge som allerede beskrevet vejer mindre end stålfælge da de er baseret på letmetaller, betyder det ikke nødvendigvis at de er lettere, da der så skal bruges mere metal for at lave dem stærke. De billigste alufælge vejer ofte nogle kilo mere end de tilsvarende i stål, men med de letteste alufælge kan man opleve fordelene ift. stålfælge i samme størrelse, men det gælder ikke i alle tilfælde. Det er oftest forskellen på billige og dyre alufælge.

Hvad er forskellen på billige og dyre alufælge?

Priserne på fælge meget, men det gør kvaliteten desværre også. Et sæt fælge til 2000 kr. kan være meget fristende at købe, men de har sjældent samme kvalitet som de dyre. Og det er ikke her du bør spare.

Som bilejer kender alle følgende situation: Fælgene er blevet lidt slidte, så måske er det på tide til at udskifte dem? Men det er jo dyrt og man har i forvejen mange andre regninger at betale, så måske kunne man nøjes med nogle lidt billigere? Billigt er jo et relativt begreb, så hvad er billige alufælge, og hvad er dyre alufælge? Og hvornår kan alufælge siges at være af god kvalitet?

Udbuddet af alufælge har aldrig været større end nu, men mange af dem er lavet for billigt, så kvaliteten ikke er god. En ting er kosmetiske skader som lak og rustskader, men konsekvensen af dårligere metal kan være skader og brud under kørslen. Mærkevarer er dog ikke garanti for kvalitet, og tilmed findes utrolig mange kopivarer der ligner originalvarerne ekstremt meget, men det har ikke samme certifikat. Man skal derfor holde øjne og ører åbne og ikke være bange for at spørge ind til fælgene.

Certificerede fælge Det europæiske institut TÜV kvalitetstester alufælge så du er sikret god kvalitet og holdbarhed.

Hvis man vil være sikker på at fælge lever op til et minimum af krav, er det en god ide kun at gå efter fælge der er godkendt af et europæisk godkendelsesinstitut som TÜV, hvor både fælgens styrke, levetid, igangsætning, nødbremsning mm er blevet testet grundig. Bare fordi en fælg endnu ikke har et sådant godkendelsesmærke, betyder det ikke nødvendigvis at det er af dårlig kvalitet, men for at være på den sikre side bør man holde sig til varer der er testet og godkendt. Billige fælge uden godkendelse kan derfor meget hurtigt blive en billig fælde.

Alufælge med poleret overflade

Fælge som har en poleret overlade er mere sarte end fuld lakerede fælge.

Alufælg fra Rohana med poleret overflade
Alufælg fra Rohana med poleret overflade

Endelig advarer fagfolk mod alufælge med såkaldt poleret overflade. Efter pulvercoating og lak er disse fælge blevet slebet flere steder på overfladen, så selve aluminiumslegeringen bliver påvirket. Derefter lakeres hele fælgen med klar lak. Det ser måske flot ud og giver bilen stil, men overfladen er så ikke så stærk som en fuld lakeret fælg. Her vil sten og grus giver huller i den klare lak og vand og salt får fælgen til at irre. Hvis man alligevel vælger disse, skal man være meget grundig med rengøringen og kun bruge sine alufælge om sommeren.

Vidste du at Den dyreste alufælg i verden er de såkaldte Forgiato Ekstremo? De koster mellem 5.550-6.000 amerikanske dollars og bruges på biler som Audi og Mercedes. Til sammenligning koster de billigste alufælge på det danske marked ikke mere end par hundrede kroner.

Hvilke bolte skal jeg købe?

Der er flere forskellige typer bolte til at fæstne fælgene til køretøjet. Da det er dem der udelukkende fastsat til hjulets aksel med disse bolte, så det er vigtigt at anvende bolte der er tilpasset de fælge du er ved at montere, uanset om det drejer sig om stål- eller alufælge. Normalt medfølger der bolte når du køber fælge.

  • Flade bolte
  • Koniske bolte
  • Runde bolte

bolt typer 1

Endelig skal de skrues på i den rigtige rækkefølge, så man undgår at beskadige bil og dæk.

Når du skal montere fælgen på bilen er der et par ting du skal være opmærksom på for at få det bedste resultat. Boltene skal være rene, sand, grus eller støv kan være med til at ødelægge gevindet, så sørg for at de er helt rene.

Skru først boltene i med håndkraft før du bruger en momentnøgle eller en krydsnøgle. Du skal aldrig op og stå på nøglen, det er helt unødvendigt. Du kan se her under hvilken rækkefølge du skal spænde boltene.

bolt montering 1

Du bør efterspænde boltene efter ca 100 km fordi vibrationer kan løsne boltene lidt.

Viste du at bolte skal efterspændes? Efter ca 100 km har vibrationerne arbejdet med boltene og de kan være gået lidt løse. Her er efterspænding vigtigt.

Hvilket mærke alufælge skal jeg købe?

Af de utroligt mange producenter på markedet er der nogle producenter der har et større udvalg på markedet eller gør sig specielt bemærket for produkter af særlig høj kvalitet.

AEZ er en tysk producent af alufælge som har over 20 års erfaring i at producere fælge. En af deres visioner er at have verdens bedste kvalitets kontrol. Alle deres fælge bliver kontrolleret af TÜV for at sikre den højeste kvalitet. De producere over 1.2 millioner fælge om året på deres fabrik i Tyskland. Der ud over er de også ISO 9001 certificeret så de sikre at samme kvalitet leveres, hver gang.

OZ Racing er et af de mest kendte alufælge mærker, de har en stor historie indenfor motorsport hvor de har lavet fælge til Formel 1. De er en italiensk producent og alle deres fælge er ISO 9001 certificeret så kvaliteten er sikret.

Men der er rigtig mange andre producenter som også laver rigtig gode fælge.

Nu har vi gennemgået de vigtigste overordnede fakta om alufælge og vigtigste producenter på markedet. I det følgende kapitel vil vi give dig en teknisk indføring til at vælge de helt rette alufælge.

Hvordan vælger jeg de rigtige alufælge?

Kan de samme alufælge bruges til alle biler?

Som udgangspunkt nej, du kan ikke regne med at enhver fælg passer på din bil.

Når tiden igen er inden til dækskifte, er det måske også på tide med nye fælge? Som allerede nævnt giver det kæmpestore marked med utallige tusinde alufælge, alle med egne kendetegn, store forskelle i design og brug, så der er rig mulighed for at finde det helt rette. En fælg har tre, fire eller fem bolte og mange andre mål som har en betydning for om en fælg passer på din bil. Når du kigger efter nye fælge, skal man kigge efter følgende for at finde de rigtige:

  • Bredde
  • Diameter
  • Rulleomkreds
  • Indpresningsdybde
  • Antal huller til bolte
  • Afstanden mellem hullerne
  • Størrelsen på hullet i midten af fælgen

Når der kommer til selve monteringen, skal en række krav være opfyldt for at det er lovligt. Lovgivningen foreskriver at man må udvide sin sporvidde med 20 mm. I alt, svarende til 10 mm i hver side taget ud fra bilens mindste sporvidde angivet på typegodkendelsen. Så længe du er indenfor det interval er der ingen problemer. Sporvidden er afstanden mellem hjulene på hver side af bilen.

Skal det være mere eller mindre, kræver det en TÜV-godkendelse. Der ud over er der et krav om at hele hjulet skal være indenfor skærmkanten, hvis det går du over vil det ikke være lovligt, uanset sporvidden.

Endelig må hjulets omkreds ikke være over +-5% fra omkredsen på det originale hjul bilen er leveret med.

Hvis du er i tvivl om hvilken dækstørrelse der passer din til fælg kan du se i tabellen her under. Hvis du ved hvilken bredde din fælg har, kan du se hvor hvilke bredder du kan køre med. Så læge du holder dig til at dækket ikke stikker ud fra skærmkassen.

FælgbreddeMinimum dækbreddeAnbefalet dækreddeMaximum dækbredde
5155165 eller 175185
5.5165175 eller 185195
6175185 eller 195205
6.5185195 eller 205215
7195205 eller 215225
7.5205215 eller 225235
8215225 eller 235245
8.5225235 eller 245255
9235245 eller 255265
9.5245255 eller 265275
10255265 eller 275285
10.5265275 eller 285295
11275285 eller 295305
11.5285295 eller 305315
12295305 eller 315325
12.5305315 eller 325335

Når det kommer til deres indvirkning på bilens køreegenskaber, spiller især vægt og bredde samt profil en vigtig rolle. Bilens vægt på hjulene har betydning for bilens køreevner og som en del af hjulet er fælgene en del af denne vægt, og jo lettere de er, jo bedre vejgreb får bilen, da støddæmperne så har nemmere ved at holde bilen fast på vejen. En stor bredde på dækkene giver et bedre vejgreb, men kræver også mere benzin fordi modstanden er større.

Selvom aluminium er lettere end stål, vejer alufælge som regel mere, da der skal bruges mere metal, fordi styrken ikke er lige så høj. Ligeledes har profilen indflydelse på dækstøj, lastevne og komfort.

Forskel på vinter- og sommerfælge

Som allerede antydet bør man skifte mellem sommer- og vinterfælge, ligesom man skifter mellem sommer- og vinterdæk. Om sommeren er vejene mindre farlige end om vinteren, hvor sommerdækkenes vejgreb ikke længere er nok. Du kan læse mere om vinterdæk og sommerdæk i vores guides. Man kan beholde de nuværende fælge og få vinterdækkene monteret på værkstedet, men det anbefales af alle eksperter at have 2 sæt fælge og dæk, især hvis man bor i områder med vejr der skifter meget efter årstiderne.

Man bør som udgangspunkt vælge alufælge om sommeren og stålfælge om vinteren. Stålfælge ser måske ikke så godt ud som alufælge, men de er billigere og mindre udsatte over for ridser end sommerfælge af letmetaller som aluminium. De er også tungere og giver et bedre vejgreb på sne og is. Men nogle enkelte alufælge kan faktisk godt holde til det danske vintervejr, men det afhænger af overflade behandlingen. Alufælge skal have hellakerede overflader for og bag, og de skal også være relativt åbne, så de nemt kan rengøres. Hvis de bliver rengjort og vedligeholdt, er de også fuldt ud egnede om vinteren.

Kan alufælge holde til vejsalt?

Moderne alufælge laves meget professionelt og stærkt og kan derfor tåle meget. De fleste alufælge kan godt holde til vejsalt, dog skal du være påpasselig med fælge som er poleret. De har ikke samme modstandsdygtighed overfor salt som andre alufælge.

Salt beskadiger kun fælgen visuelt, men selve strukturen og køreevnen forbliver det samme. Selv små overfladiske skrammer og skader kan hurtigt ses på det klare lag og bliver dermed hurtigt en træls påmindelse.

Hvilke lovkrav er der til alufælge i Danmark?

Ligesom med dæk er der en række krav som skal være opfyldt før de er lovlige at bruge, selvom der ikke er deciderede lovkrav om tilsyn efter skift til nye alufælge. Det er kun hvis de nye fælge ikke opfylder de opstillede regler, så fejlene kan blive rettet.

Følgende kriterier skal være opfyldt:

  • Sporvidden må ikke ændres ift. bilens typegodkendelse. En maksimal afvigelse på 20 mm. i forhold til den mindst tilladte sporvidde er dog tilladt.
  • Dækket må ikke rage ud over skærmens kant,
  • Dækomkredsen skal holdes inden for et interval på -/+5% af bilmodellens godkendelse.
  • Såfremt dækket passer til fælgen og det er lige bredt foran og bagtil, kan man ændre dækbredden.

Du kan se eksempler på dæk størrelser og deres omkreds i tabellen her under.

DækstørrelseOmkreds på dæk+ 5%– 5%
225/35R17180018901709
205/40R17181819091726
215/40R17184219341750
235/40R17189119861796
215/45R17190920051813
285/35R17192820241831
225/45R17193420311837
255/40R17194020371842
235/45R17196420621865
275/40R17198920881889

Kan kopivarer være en god og billig løsning?

Fælge er et uheldigt sted at spare penge. Både Forenede Danske Motorejere (FDM) og Forbrugerrådet anbefaler ikke at købe billige produkter. De holder sjældent længe og kan sagtens begynde at skalle selvom man anvender, opbevarer og plejer dem korrekt med rengøring og voks.

De billige Kina-produkter koster typisk omkring halvdelen af kvalitetsprodukterne, men de holder sjældent længe og kan være en regulære fælde af aluminium. Hvis man vil alligevel overveje at bruge dem, skal man være meget opmærksom på, hvilke materialer de er lavet af. Fælge lavet af dårligere materialer holder kun til 10% kørsel i forhold til almindelige fælge og kan ikke holde til dårlige veje og dårligt vejr, og replika-produkter, dvs. kopiprodukter af kendte mærker, er forbudte.

Kan jeg bruge de samme fælge hele året?

Som allerede antydet er det vigtigt at skifte fælge. Normalt anvendes stålfælge til vinterdæk og alufælge til sommerdæk, da stålet ikke tager skade af saltet på vejen som aluminium gør. Dæk og dermed fælge er essentielle for bilens funktionalitet og sikkerhed. Måske koster de gode alufælge mere end de billige, men som det gamle ordsprog siger: “Hvis man køber det gode, græder man kun en gang. Køber man billigt, risikerer man at komme til at græde mange gange”.

Uanset hvilken type fælge man vælger, skal man sørge for at bibeholde hjulets omkreds. Vælger man fælge med en større diameter, skal dækkene have en lavere profil så omkredsen bliver den samme.

Som med mange andre ting hænger pris og kvalitet i de fleste tilfælde også sammen når det kommer til køb af alufælge. Generelt er gode alufælge dyrere end billige, selvom man altid kan være heldig at finde gode tilbud. Dog betaler man ofte for designet i form af et smart mønster, men dette kan man ofte se på dem.

Når man så har investeret i de rette, skal de ikke blot monteres på bilen, men også plejes løbende. Det kan du læse om i vores guide til pleje af alufælge.

Alufælge skal være afbalancerede - sådan plejer du dem til lang levetid

Nu har du fået al viden og værktøj til at vælge de rigtige alufælge, men det det er mindst lige så vigtigt at vedligeholde og passe de perfekte alufælge. Men hvordan gør man og hvad skal man være opmærksom på? Typisk kræver alufælge mere vedligeholdelse end stålfælge. Bliver de ikke renset og rengjort regelmæssigt, kan de blive misfarvede og tage skade.

Skal alufælge afbalanceres?

Alle typer fælge skal afbalanceres før de monteres på bilen. Hvis hjulet ikke afbalanceres vil der opstå rystelser i rattet og belaste bilen unødigt. Og det er også ret ubehageligt at køre med hjul der ikke er i balance.

Kontaktfladen mellem dæk og vejen er det mest væsentlige for sikkerheden under kørsel og det sikre afbalanceringen. Når hjul afbalanceres, anbringes de i en afbalanceringsmaskine, hvor maskinen måler hjulenes balance under rotation og undersøger, hvor en modvægt skal placeres for at få hjulet i balance. Da et dæk ikke er lige tungt hele vejen rundt, kan en fælg med en større vægt i en ene ende end i den anden, skabe ubalance. Disse ubalancer viser sig ved en bil der ruller ujævnt og giver vibrationer og rystelser under kørslen. Under selve afbalanceringen bliver vægten i dækket fordelt mere ligeligt.

Ud over en mindre køreglæde og et højere brændstofforbrug, bliver dækkene slidt skæve og rullemodstanden vokser. I sidste ende kan ophænget blive så slidt at det kræver reparation eller udskiftning, så man ikke kører med hjul i ubalance.

Helt grundlæggende anbefales det at lade sine hjul afbalancere hver gang man skifter dem, uanset hvor gamle de er, eller hvilken tilstand de er i.

Kan alufælge repareres?

Aluminium er et forholdsvist blødt metal og mødet med sten, kantsten og andre ting på vejen kan hurtig sætte dybe spor. Det er som allerede beskrevet dyrt at købe nye af en ordentlig kvalitet, så måske skulle man bare få de gamle repareret? Men er det overhovedet muligt, og hvad kommer det til at koste?

Svaret er ja, det er faktisk muligt at reparere skadede fælge. Hvis man er meget bilkyndig og har værktøjet, kan man selv gøre det, men langt de fleste synes det er nemmere at overlade til mekanikeren. Der kan observeres følgende fordele ved at lade alufælge reparere i stedet for at købe nye:

  • Man sparer penge
  • Man kan få en bestemt farve
  • Man kan bevare bilens look med de samme fælge
  • Man kan beholde kvalitet

Der skrottes årligt adskillige millioner biler i verden. Langt de fleste kommer til ophugning og sælges som skrot, men faktisk indeholder 86% af dem materialer som sagtens kunne genbruges, både til gavn for en selv og miljøet.

Hvordan skal alufælge vedligeholdes og plejes?

At vedligeholde sine alufælge kræver ikke en kæmpe indsats, men ønsker man at de skal blive ved med at stråle, kræver det en lille indsats engang imellem. Det kan f.eks. være i forbindelse med bilvasken, hvor man bare skal bruge et særligt rengøringsmiddel for at fjerne skidt og snavs kan komme til at sidde fast på overfladen og danne skjolder. Især forhjulene kan grundet bremsebelægningerne blive meget sorte af støv og derfor være svære at rengøre. Her kan med fordel anvende midler som Sonax, Turtle og Alaska.

Jo oftere og jo grundigere de rengøres, jo nemmere vil opgaven være. Her skal man også huske at få rengjort revner og mellemrum. En god lejlighed til at dem rengjort helt er når der skiftes hjul. Endelig kan man gøre arbejdet i den kommende sæson nemmere ved at give dem en gang lakforsegling for en glat og smudsafvisende overflade. Alufælge bliver slidte; det kan man ikke ændre, men en grundig og løbende vedligeholdelse forlænger levetiden markant.

Hvor meget skal alufælge spændes?

Når man skal skifte dæk, er brugen af momentnøgle uundværligt, uanset om det er sommer- eller vinterdæk. Her hjælper momentnøglen med at spænde bolte og møtrikker rigtigt, så de sidder perfekt. Det må hverken være for løst eller for stramt. En tommelfingerregel siger at alufælge skal spændes med 110-120 Nm., men for at være på den sikre side bør man spørge sin mekaniker. Vigtigst er dog at alle bolte spændes med det samme, da det ellers trækker man navet skæv og giver bilen vibrationer. Før man spænder dem, skal man have tjekket at alle dele er ubeskadigede og har rene flader. Der bør spændes efter når man har kørt 100-200 km.

Bespændings rækkefølge
Bespændings rækkefølge

Alufælges overfladebehandling

Der er mange grunde til at overfladebehandle alufælge. Den allervigtigste grund til dette er at beskytte mod skader og gøre rengøringen lettere, da vand- og olieholdige væsker meget lettere preller af, og der lægges en beskyttende hindre på aluminiummet. Når overfladen er beskyttet, kan rengøringen klares med vand og en børste på få minutter.

Hvordan samler man alufælge og dæk til et godt hjul?

Der findes grundlæggende regler når det kommer til monteringen. Dækkene skal efterses for fejl, både indvendigt og udvendigt. Man skal sikre at bilproducentens anbefalinger overholdes i forhold til dækkets størrelse (diameter, højde og bredde), hastigheds- og belastningsindeks samt opbygning.

Hvor længe holder alufælge?

Det er ikke alle producenter der er lige gode til at producere langtidsholdbare alufælge, selvom en stor del af ansvaret for vedligeholdelse ligger hos bilejeren. En hensigtsmæssig og vedvarende rigtig pleje kan forlænge deres levetid betragteligt. Hvis man holder sig til alufælge af ordentlig kvalitet og passer dem ordentligt, har man det bedste udgangspunkt.

Som ovenstående har vist er der mange hensyn at tage, når man skal vælge fælge. Selvom der er meget gode grundregler at forholde sig til, er der undtagelser hvor man kan afvige, såsom alufælge om vinteren. Ved at vælge de rette alufælge dækker man sig selv godt ind. Man bør altid satse på godkendte produkter hos en autoforhandler så man er sikker på at den er testet grundigt og passer til ens bil.


Tags

#alufælge
Forrige artikel
Dæk mærker
Jens

Jens

Mekaniker

Indhold

1
Alufælge
2
Teknikken i alufælge
3
Betydning af alufælgens vægt
4
Alufælge eller stålfælge?
5
Skal alufælge købes sammen med dæk?
6
Fordele og ulemper ved alufælge
7
Hvad er forskellen på billige og dyre alufælge?
8
Alufælge med poleret overflade
9
Hvilke bolte skal jeg købe?
10
Hvilket mærke alufælge skal jeg købe?
11
Hvordan vælger jeg de rigtige alufælge?
12
Alufælge skal være afbalancerede - sådan plejer du dem til lang levetid
13
Alufælges overfladebehandling

Relaterede

Rengøring af alufælge
3 min
© 2023, All Rights Reserved.
Powered By Earl Grey
Icons made by Freepik.com from Flaticon.com

Quick Links

AnnoncerOm osKontakt

Social Media