Vinterdæk (den komplette guide)

Der er meget at overveje når du skal skifte til vinterdæk. Derfor har vi samlet alt hvad du har brug for at vide i guiden her. Først en indholdsfortegnelse så du kan springe direkte til det du har brug for at vide.

Skal jeg bruge vinterdæk i Danmark?

Det er ikke lovpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark.

Viste du at du ikke har pligt til at køre med vinterdæk Det er nemlig ikke lovpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark. Men vi anbefaler det alligevel fordi det øger din sikkerhed rigtig meget.

Man er altså ikke tvunget til at bruge vinterdæk, men det under alle omstændigheder en rigtig god investering, som øger sikkerheden på vejene om vinteren. Der er dog lande omkring Danmark, hvor det er lovpligtigt at bruge vinterdæk om vinteren. Disse er bl.a. Sverige, Norge og Tyskland, hvor der er specifikke regler for, hvornår man skal bruge vinterdæk.

Hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?

Der er ikke nogen fastlagt dato for, hvornår man bør skifte til vinterdæk i Danmark. Det handler om at følge vejrudsigten. Når temperaturerne ryger ned omkring 7 grader, er det tid til at skifte over til vinterdæk ifølge Dækbranchens Fællesråd. Dette vil ofte være omkring oktober/november, hvor der kan begynde at være snevejr og frost på vejene.

Vinterdæk virker bedst når temperaturen er under 7 grader Når temperaturerne ryger ned omkring 7 grader, er det tid til at skifte over til vinterdæk

Hvis man har en travl hverdag, kunne efterårsferien være en mulighed for at få dækkene skiftet. Det er vigtigt at skifte tilbage til sommerdæk, når det er tid, da vinterdæk vil have en lidt længere bremselængde i tørt vejr. Desuden har vinterdækkene et dårlige vejgreb, når vejret er varmt.

Hvordan ser jeg forskel på vinter- og sommerdæk?

Det kræver ikke en tur til mekanikeren at finde ud af om dækkene, der sidder på din bil, er vinterdæk eller ej. Der er to måder at se på, om dækkene er vinterdæk. Den ene måde er at kigge efter bogstaverne M+S, som står for mud and snow (mudder og sne på dansk). Den anden måde er at kigge efter ikonerne af mudder og sne.

Hvornår skal jeg købe vinterdæk?

Det er fordelagtigt at være ude i gode tid, hvis du skal skifte over til vinterdæk. Hvis du venter, til der er kommet sne på vejene, kan du komme ud for at der travlt på værkstederne, hvormed prisen kan stige, og du kommer til at skulle sætte mere tid af til det. Det gælder især, hvis der har været nogle år med milde vintre, hvorefter der kommer en hård vinter. Man kan nemlig komme ud for, at der er helt udsolgt som det skete i 2010.

Vinterdæk eller helårsdæk?

Hvis du skal til at skifte dæk eller har gjort det før, har du nok stødt på tre typer af dæk; vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk, men hvad er egentlig det bedste?

Med helårsdæk kan man som det fremgår af navnet bruge dækkene hele året rundt. Ved at kombinere nogle af egenskaberne fra vinterdæk og sommerdæk har man skabt det, der hedder helårsdæk. Dette har dog betydet, at der er gået på kompromis med nogle af egenskaberne. Dækkene kan bruges i alt slags vejr, men de er ikke særligt gode i et specifikt vejrforhold. Forskellen vil komme til udtryk mest om vinteren, hvor der kan være sne og isglatte veje. Her vil vinterdækkene tage bedre fat og dermed være mere sikre. Det giver kun mening at overveje helårsdæk, hvis du bor i et område, hvor vejene altid er saltede, og sneen er ryddet. Hvis du ofte kører bil, vil det for din egen sikkerheds skyld være det bedste valg at investere i nogle vinterdæk. Når man køber dæk, skal man skifte alle fire ud af gangen, det er eksempelvis ikke lovligt at have to sommerdæk og to helårsdæk på bilen.

Der er mange forskelle på vinterdæk og sommerdæk. Med vinterdækkene bremser bilen bedre i dårlige vejrforhold. Det betyder også, at bremselængden bliver kortere, hvilket kan betyde at man undgår en ulykke.

Vinterdæk har kortere bremselængde i koldt vejr Sommerdækkene kan have op til to gange så lang bremselængde i vinterperioden.

I regnvejr er der ikke nogen signifikant forskel mellem sommer -og vinterdæk.

Vinterdæk er opbygget anderledes end sommerdæk. Vinterdækkene består af en gummiblanding, som gør at smidigheden bevares selv ved lave temperaturer. Gummiblandingen i sommerdæk er mere hård.

Vinterdækkenes slidbane består ikke af riller, der går på langs som på sommerdækkene. De består nemlig af slidbaneblokke, hvor der er adskillige snit, som kaldes lameller. Disse lameller gør, at dækket kan gribe bedre fat i snevejr eller is, og at dækkene er selvrensede.

Når dit dæk punkterer, er du ikke i tvivl. Det ved du sikkert allerede, hvis du har prøvet det før, men hvad gør man hvis dækket punkterer? Man kan selvfølgelig vælge at vente, til vejhjælpen kommer, men det kan tage lang tid.

Det første man skal gøre, når dækket punkterer, mens man kører er at sætte sit katastrofeblink/havariblink på. På denne måde sikrer du, at dine medbilister ser at der er noget galt og tager hensyn. Det er meget vigtigt at bevare roen og holde hovedet koldt, selvom det kan komme som et chok, når dækket punkterer.

Der skal nu bremses stille og roligt og drejes langsomt ind til siden med et fast greb om rattet, for at bilen ikke skrider. Behold havariblinket tændt selvom du holder stille. Har du en advarselstrekant, skal denne stilles, så den kan ses af de andre trafikanter. Har du et reservehjul, kan du afmontere det punkterede hjul og montere det nye – er du i tvivl om, hvordan dette gøres så læs afsnittet Kan jeg selv skifte mine dæk?.

Hvis ikke du har et reservedæk i bilen, kan du i stedet bruge et lappekit. Lappekittet får strøm fra cigarettænderen og fungerer ved at sprøjte lappevæsken ind i dækket.Der kan være flere årsager til, at dækket punkterer. Punkterer dækket uden videre, er det, fordi det er gammelt/slidt og skal skiftes. Det kan også være en skarp genstand, der har penetreret dækket. I dette tilfælde kan man tage dækket med til mekanikeren, som kan vurdere om dækket kan lappes, eller om det ikke er til at redde. Rammer man en kantsten eller lignende, og dækket flænser, kan dækket i de fleste tilfælde ikke reddes.

Run flat vinterdæk - punkterfri dæk (næsten)

Run flat dæk er en type dæk som der kan køres videre på, selv når de punkterer. Dette kan lade sig gøre, da dækkene er kraftigere i siderne end normale dæk. Der kan dog køres med en maksimal hastighed på 80 km/t, og op til 100 km hvis Run flat dæk er punkterede. Dette kan gøre, at du kommer frem til tiden, og sparer dig for at skulle skifte dækket med det samme eller vente på vejhjælp. Dette er især brugbart, hvis det er sent om aftenen, hvor det er mørkt, og det kan være svært at skulle skifte dækket.

Der er flere fordele ved Run flat dæk. Når et dæk punkterer, vil der under normale omstændigheder være risiko for, at dækket ryger af fælgen. Run flat dækkene er hæftet fast på fælgen, hvilket betyder, at de ikke kan glide af. En anden fordel er, at du ikke behøver have et reservedæk i bilen og kan bruge pladsen til reservedækket på andre ting.

Run flat dækkene er naturligvis dyrere end almindelige dæk. Udover dette kan de også koste mere at få skiftet hos mekanikeren. Desuden kan dækkene ikke repareres, hvis de punkterer og skal derfor skiftes.

Ikke alle biler må bruge run flat dæk, bilen skal nemlig være typegodkendt, og dækkene må derfor ikke monteres, før dette er tjekket efter. For at måtte køre med Run flat dæk skal din bil desuden være udstyret med en dæktryksovervågning, som kan vise en fejl i dæktrykket på instrumentpanelet. Dette kan efterinstalleres, hvis bilen ikke har det i forvejen, men er en ret dyr fornøjelse.

Kan jeg selv skifte mine vinterdæk?

Det kræver ikke så meget at skifte sine dæk selv. Det første du skal sikre dig, når du skal skifte dine dæk, er at bilen står på et solidt og stabilt underlag.

Herefter skal dækkene løsnes – hvis der sidder hjulkapsler på dækkene, kan de let hives af med håndkraft. Hjulboltene på dækkene løsnes med en passende momentnøgle.

Det du skal bruge for at løfte bilen, er en donkraft, som placeres under bilen, hvorefter der løftes med den tilhørende stang. Der følger ikke momentnøgle og donkraft med i alle nye biler, men hvis man skifter sine dæk selv, er det en god investering. Hvis du køber de billige af slagsen, kan du få momentnøglen og donkraften til under 300kr. samlet.

Hvis du ikke er sikker på, hvor donkraften skal placeres, kan du læse dig frem til det i bilens instruktionsbog. På denne måde sikrer du, at du løfter bilen det rigtige sted. På nogle biler er der en markering, som indikerer at det er her, donkraften skal placeres.

Inden man begynder at løfte bilen, er det en god idé at sikre, at håndbremsen er trukket.

Når dækkene er løftet en anelse over underlaget, kan du nu skrue hjulboltene helt af. Hjulene er nu afmonterede, og du kan blot trække dem af.

Inden du sætter de nye dæk på, er det vigtigt, at du tjekker, at der er nok mønster på dækkene (se næste afsnit for regler om mønster på dæk). Der kan desuden være en retningsbestemt pil på dækkene, og denne skal naturligvis følges, hvis den er der. Man kan med fordel børste anlægsstederne (der hvor skruerne monteres) på dækket og bilen med en stålbørste, så der ikke er noget snavs, som gør at hjulene ikke spændes korrekt. Når de nye hjul er sat på, spændes boltene en anelse, så de ikke er spændt helt fast. Herefter sænkes bilen ned igen, og skruerne spændes nu helt. Når du spænder hjulene, er det vigtigt at spænde på kryds for at spænde jævnt til, hvilket betyder at man spænder en bolt lidt og så tager den modstående, og fortsætter sådan til de alle er spændte til. Når dækkene er skiftet, er det sidste der mangler at tjekke lufttrykket.

Hvor meget mønster skal der være på vinterdæk?

Ifølge loven skal der være minimum 1,6 mm mønsterdybde på dine vinterdæk. Det er dog en god idé at skifte før det, da dækkenes ydeevne formindskes, jo mindre mønsterdybden bliver. Dækmønstret/slidbanen fortæller altså, hvilken tilstand dækkene er i. En god tommelfingerregel er at få skiftet dækkene, når de er nede på omkring 3 mm dybde. Samme regel er gældende for sommerdæk og helårsdæk.

Udover dette bliver brændstoføkonomien forbedret med dæk med mere mønster på. For at tjekke hvilken tilstand dine dæk er i, skal du kigge på slidindikatoren. Denne er placeret, så den er 1,6 mm fra bunden af dækkene.

Hvordan tjekker jeg dækmønster?

Der skal ikke bruges dyrt værktøj for at tjekke dækmønstret, man kan nemlig nøjes med en mønt. Har man en 20’er ved hånden, kan man placere den i slidbanen med dronningens hoved opad. Hvis mønten ryger ned til dronningens hals eller længere, er der nok mønster på dækkene. Alternativt kan man også bruge en skydelære og måle dækmønstret mere præcist. Er der bogstaverne TWI eller et trekant-mærke på dine dæk, er der ikke brug for nogen af delene. Da vil slidbanerne, der går på tværs af dækkene indikere, hvornår dækket er for slidt, til at det må bruges, da mønstret vil være brudt.

Automatisk dæktryksmåling (TPMS)

Trykket i dine dæk kan være afgørende for stabiliteten i bilen og køreegenskaberne. En dårlig stabilitet kan i værste tilfælde føre til trafikuheld, eller gøre uheldet værre end det ville være med det rette dæktryk.

I følgende video kan det ses, hvor farligt det kan være at køre med et dæktryk, der er for lavt:

TPMS (Tyre Pressure Monitoring System) er et system, som helt automatisk holder øje med trykket i dækkene. Fra d. 1/11 2014 har det været lovpligtigt, at nye biler har automatisk dæktryksmåling. Ifølge undersøgelser er det kun en ud af ti biler, som har korrekte dæktryk.

Selvom sikkerheden er det vigtigste aspekt, er der også andre negative ting som et ukorrekt dæktryk kan medføre. Disse er ujævn slitage på dækkene, hurtigere slitage af dækkene og forøgelse af brændstofforbruget. Har du TMPS i bilen, får du en advarsel, hvis dæktrykket bliver for lavt. Det sker ved, at der kommer en advarsel i displayet. Der er to former for TPMS, som kaldes indirekte TPMS og direkte TPMS. I indirekte TPMS overvåges ting som rullemodstand, hjulomdrejninger og dækstørrelse og dæktrykket er baseret på disse målinger. Det er altså ikke det reelle dæktryk, der måles direkte.

Direkte TPMS måler det faktiske dæktryk, da sensorerne er indbygget i dækkene. Det er en meget præcis måling, som sker med nogle sekunders mellemrum. Udover dæktrykket måler sensorerne også dækkenes temperatur.

Den indirekte TPMS er ikke lige så præcis som den direkte, men er til gengæld billigere.

Hvilken betydning har dækstørrelsen?

Det er altid vigtigt at have dæk på bilen, som passer til den enkelte bil. Informationer om hvilke dækstørrelser man kan bruge kan bl.a. findes i bilens instruktionsbog. På nogle biler vil der desuden være en label på indersiden af fordøren på førersædet, som viser hvilke dæk, der er godkendt til bilen samt belastningsindeks og dæktryk. Hvis man vil slippe for besværet, kan man også spørge sin mekaniker, hvilke dæk man kan bruge. For at tjekke størrelsen og egenskaberne på dine dæk kan du kigge på de tal, som står på dækkene (billede af tallene på dæk). Et eksempel på de tal, der står på et dæk er: 205/55R16 91V.

Det første tal er bredden på dækket og er angivet i mm. Det andet tal er profilen på dækket. Dette beskriver forholdet mellem dækkets højde og bredde, hvilket betyder, at tallet fortæller, hvor langt der er fra fælgen til vejbanen. I dette tilfælde ville det være 112,75mm (0,55*205).

R’et står for ”radial” og beskriver dæktypen. De fleste dæk, der bruges i dag, er af radialtypen, som består af karkasstråde, der ligger radialt. Man kan godt finde ældre dæk, der har et D-mærke i stedet for R-mærket. Disse kaldes diagonaldæk og bruges bl.a. på veteranbiler.

Tallet 16 angiver hvilken størrelse fælg, der passer på dækket i tommer. Det næste tal, 91, kaldes belastningsindeks og fortæller hvor meget vægt, der må være på bilen. De forskellige belastningsindeks kan slås op i en tabel. (vis eller referér til tabel?) Belastningsindeks 91 betyder, at dækkets belastningsgrænse er 615 kg.

Det sidste bogstav er hastighedsindekset. Dette tal slås også op i en tabel. Hastighedsindeks ”V” fortæller, at den maksimale tilladte hastighed på dækket er 240km/t. Alle dæk har en maksimal hastighed, de må køres med. Kører man hurtigere end det, der fremgår af dækkenes hastighedsindeks, kan man risikere, at dækkene eksploderer. Det er ikke nødvendigt, at vinterdækkene har en hastighedskode, der svarer til bilens tophastighed. Vinterdækkene skal dog kunne klare minimum 160 km/t svarende til hastighedskode Q. Hvis man kører i Tyskland med vinterdæk, som har en hastighedskode, der ikke svarer til bilens tophastighed, skal der være en seddel i forruden, hvor det fremgår, hvad dækkenes maksimale hastighed er. Da der ikke er nogen specifikke krav til denne seddel, kan du selv skrive den.

Dækkene har navnet på producenten/mærket stående med store bogstaver. Man kan komme ud for, at der står TL på dækkene efter de ovenstående tal. Dette står for ”tubeless”, og betyder at der ikke er nogen slange i dækket. Er man interesseret i at tjekke dækkets alder, skal man kigge efter et 4-cifret tal, som står for sig selv. Et eksempel på dette tal er 4218. Dvs. dækket er produceret i uge 42 i 2018.

Betydningen af vinterdækkenes bredde

Du har muligvis hørt, at smallere vinterdæk er bedre en brede vinterdæk. Vinterdækkene skal nemlig være smalle, så de kan komme igennem sneen og få fat i asfalten. Dette er til dels rigtigt, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde. Det kommer nemlig an på, hvilken bil man kører i. En god idé er at montere vinterdæk på bilen, der har samme størrelse som bilens standarddæk. På denne måde bevares bilens køreegenskaber også, når vejene ikke er dækket af sne eller is. Dette er gældende for de normale dækstørrelser. Der findes dog biler, som har standardmonterede dæk, der er meget store. I dette tilfælde kan det være en god idé at gå en anelse ned i bredde på dækkene, da egenskaberne af dækkene i dårligere vejrforhold (fx snevejr) stadig vil bevares.

Billige eller dyre dæk?

Når du skal til at købe nye dæk til din bil, vil du opleve, at der er et hav af forskellige mærker i forskellige prisklasser. Man skal derfor tænke over, hvad man vælger sine dæk efter. Hvis budgettet er begrænset, kan man være nødsaget til at vælge dæk primært på baggrund af pris. Desværre er der nogle negative konsekvenser ved at gøre dette. Nogle dæk vil være billige at købe, men de kan være af dårlig kvalitet. Dette betyder, at de hurtigt bliver slidte og skal skiftes igen, og at de lettere punkterer. Det vil desuden have en positiv effekt på brændstofforbruget at have dæk af bedre kvalitet. En af de vigtigste grunde til at vælge dæk af bedre kvalitet er sikkerheden under kørslen. Dæk af dårligere kvalitet har nemlig en længere bremselængde, og der er tests, som påviser at den kan være helt op til 14 meter længere i regnvejr og med 110 km/t.

Hvilke dækmærker er bedst?

Der er en række dækmærker, som har en høj standard, og hvor man kan regne med, at det man får er af god kvalitet. Continential, Goodyear, Bridgestone og Michelin er nogle af disse. Grunden til at man kan regne med bl.a. ovenstående dækmærker er, at de testes løbende. Testene viser at forskellen mellem dækkene af god kvalitet som Continential, Goodyear og Michelin er lille. Desuden viser testene, at de holder bedre, er mere komfortable at køre med og laver mindre lyd end billige dæk af dårlig kvalitet. Der er altså mange grunde til at investere i dæk af god kvalitet.

Er det en god idé at købe brugte dæk?

Brugte dæk er indlysende nok billigere end nye dæk. Problemet i at købe brugte dæk består i at dækkene allerede er blevet kasseret. Hvis du ikke er mekaniker eller har meget erfaring med dæk, kan det være utroligt svært at sige, hvilken tilstand de er i. Det kan nemlig være en udfordring at vurdere, om de har været punkteret og repareret før, hvilket betyder, at det ikke er til at vide, om de bremser som de bør. Det kan derfor anbefales at købe nye dæk og derved undgå at udsætte passagererne for unødig fare.

Pigdæk - gode råd

Pigdæk er en type vinterdæk som det kun er tilladt at anvende mellem 1/11 og 15/4 i Danmark. Pikdækkene er forsynet med mange små pigge (80-120), der består af hærdet stål. Piggene rager 1,5-2 mm ud fra dækket. Piggene gør, at dækkene får et bedre vejgreb i sne og is, men på tør asfalt bliver vejgrebet dårlige, end hvis det var vinterdæk uden pigge. Reglerne for pigdæk er anderledes i andre lande.

Snekæder

Snekæder kan bruges og øger vejgrebet, når vejene er glatte pga. is eller sne. Med snekæder på dækkene får man et bedre vejgreb end vinterdæk. Dette sker som følge af, at kæderne er tykkere end rillerne på dækket. Bruger man snekæder, skal man have dem på alle fire dæk. Snekæderne er designet således, at de skærer gennem det lag (fx sne), der gør at almindelige vinterdæk ikke kan tage fat. På denne måde kan snekæderne gøre, at du ikke skrider og mister styringen over din bil. Snekæder er ikke så populære i Danmark, da de ofte er overflødige. Det giver kun mening at bruge snekæder, hvis man nærmest ikke kan komme frem, hvilket for det meste ikke er tilfældet i Danmark. Man må køre med 50 km/t med snekæder på i Danmark. For ikke at ødelægge skærme eller veje er det vigtigt, at snekæderne har den rigtige størrelse og derved sidder stramt fast på dækkene. Snekæder må bruges fra d. 1/11 til 15/4 i Danmark, og kun hvis det kan gøres uden at ødelægge vejene. Dvs. at man ikke må køre med snekæder i Danmark, hvis der ikke er nok sne eller is på vejene.

Regler om vinterdæk i de europæiske lande

Regler om vinterdæk i Tyskland

Der er ikke nogen specifik dato for brug af vinterdæk i Tyskland, dog lyder reglen, at man skal have vinterdæk på i vintervejr. Mønsterdybden skal være minimum 1,6 mm. I Tyskland er pigdæk helt forbudt at bruge, men snekæder må bruges. Kører man med snekæder, er den maksimale tilladte hastighed 50 km/t. I vinterperioden skal man have snekæder i bilen, da det i meget dårlige forhold kan være obligatorisk at bruge disse. Dette fremgår med skilte, hvis det er tilfældet.

Regler om vinterdæk i Sverige

I Sverige er vinterperioden oktober-marts. Dette varierer dog i forhold til vejret. Vinterdækkene er obligatoriske for både bil og trailer i vintervejr. Det er ikke alle dækmodeller, der er tilladte i Sverige, og der er således en liste over dem, der er tilladte på bl.a. www.oresunddirekt.dk og www.fdm.dk. Mønsterdybden på dækkene skal være minimum 3 mm. Pigdæk må bruges fra 1/10 til 15/4. Disse skal monteres på alle dæk, og også på traileren hvis man kører med den. Snekæder er tilladt i dårlige vejrforhold, hvilket ofte er tilfældet i Nordsverige.

Regler om vinterdæk i Norge

Vinterperioden i den nordlige del af Norge er fra den 15/10 til den første søndag efter påsken, mens den er fra den 1/11 i den sydlige del af Norge. I vintervejr skal man have vinterdæk, snekæder eller pigdæk på bilen. Man skal dog være opmærksom på, at der i nogle byer skal betales en afgift, før man må køre med pigdæk. Den mindst tilladte mønsterdybde på dækkene er 3 mm. Når man kører ind i landet med et køretøj, der overstiger 3500 kg, skal man have snekæder i bilen, da man ellers kan blive nægtet indgang i landet. Da der er mange regler at holde øje med, er det en god ide at have tjekket vejrudsigten, inden man rejser til Norge med bil.

Regler om vinterdæk i Frankrig

I Frankrig er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk, og pigdæk er tilladte, men med kun ved kørsel ved højst 90 km/t. Har man snekæder på, er den maksimalt tilladte hastighed 50 km/t. Snekæder kan være påkrævede i meget dårligt vejr, hvilket vises ved skiltning, hvis det er tilfældet. Vinterperioden i Frankrig går fra den sidste lørdag inden 1/11 og til den sidste søndag i marts måned.

Regler om vinterdæk i Italien

Det kræves ikke, at man kører med vinterdæk om vinteren i Italien under normale omstændigheder. Man kan dog komme ud for at se skiltning, der fortæller, at dækkene skal være forsynede med vinterudstyr, hvilket refererer til snekæder eller vinterdæk. Pigdæk må kun bruges mellem 15/11 og 15/3, hvor den maksimale hastighed er 120 km/t på motorveje og 90 km/t på de andre veje. Kører man med snekæder, er den maksimalt tilladte hastighed 50 km/t. Byen Val d’Aosta afviger fra alle andre byer i forhold til deres regler om vinterkørsel. Her er vinterperioden fra den 15/10 til den 15/4, hvor det er obligatorisk at bruge vinterdæk eller snekæder.

Regler om vinterdæk i Østrig

I vintervejr kræves der vinterdæk eller snekæder, mens pigdæk er tilladte fra 1/10 til 31/5. Med pigdæk på bilen må man køre med højst 80 km/t på almindelige veje og højst 100 km/t på motorveje. Vinterperioden går fra 1/11 til 15/4.

Sporing af vinterdæk

Sporing af dæk eller 4-hjuls udmåling er processen, der gør at dækkene er placeret bedst muligt i forhold til hinanden. Dette sikrer, at dækkene slides ens og med samme hastighed. Hvis dette ikke gøres, kan dækkene sidde skævt i forhold til hinanden, og nogle vil være mere slidte end andre, hvilket kan resultere i at brændstofforbruget stiger. Sporingen kan ryge på flere måder, derfor kan man med fordel tjekke sporingen ved dækskifte eller en gang om året. Rammer man en kantsten eller kører over et stort hul, kan sporingen ryge. Det kan også ske som følge af almindelig slitage. Bliver dækkene sporet jævnligt, kan dækkene holde i op til flere tusinde kilometer længere. Udover dette gør det også, at CO2-udslippet formindskes til fordel for miljøet.

4x4 vinterdæk

4x4 dæk er lavet til at køre i det, man kalder off-road. Det vil sige, at de er bygget til at kunne køre terrænkørsel, på græs, i mudder og lignende. Dækkene har mere og dybere mønster end almindelige dæk, hvilket gør, at de kan tage bedre fat i sådanne overflader. De umiddelbare ulemper ved 4x4 dæk er, at de slides hurtigt, når der køres på almindelige veje, og at brændstofforbruget er højere end ved almindelige dæk.

Hvordan skal dine vinterdæk opbevares?

Det mest optimale er at opbevare sine dæk tørt, koldt og mørkt som i en garage eller i en kælder. Man kan købe dækposer med håndtag, så de let kan bæres, ellers kan man bruge store plastikposer. Man kan herefter placere dem oven på hinanden - eventuelt to og to for ikke at få for meget tryk på det nederste dæk. Man kan også investere i et dækstativ eller hænge dem. Det er vigtigt, at dækkene ikke står oprejst på slidbanen, da dette kan gøre, at der kommer et fladt punkt på dækket.